HANDELSBETINGELSER OG LEVERING
FRAGT
Fragt til hele Danmark. Standardprisen for fragt er 65 kr. Skriv til os, hvis du skal have leveret til en adresse uden for Danmark. Fragt foregår normalt ved hjælp af GLS med forsikring og tracking. Det betyder, at du kan følge dit nye værk fra afsendelse i Faaborg til en pakkeshop nær dig. Forsikringen dækker både ramme, glas og selve papirværket.
Efter bestilling her på siden bliver værket sendt til indramningsværkstedet. Du får en e-mail med tracking-nummer fra os, når værket er pakket og sendt fra Faaborg.
Miljøvenlig emballage: Til beskyttelse af værker under transport bruger vi typisk pap, som vi får leveret glas i. Det gør vi af miljøhensyn, og for at holde udgifterne nede. Vi bruger selvfølgelig kun pap, som er ren og hel.
Leveringstid er omkring en uge. Alle værker bliver først færdigindrammet ved bestilling. Vi skriver til dig, hvis leveringstiden forventes at blive længere. Skriv til os, hvis din bestilling haster (f.eks. ved gavekøb), så finder vi en løsning.
BETALING
Betaling foregår via webshoppen, bank-overførsel eller Mobilepay. På hjemmesiden modtager vi VISA, Mastercard og American Express. Skriv til os, hvis du gerne vil betale på en anden måde.
Mobilepay: 150503
Bank-overførsel: Reg.nr. 0914 Kontonr. 4362446015
Priser er inklusiv dansk brugtmoms, transaktionsgebyr og følgebrev. Til originalværker bruger vi museumsglas som standard. Det fremgår af beskrivelsen, hvis der er museumsglas/art glass.
Flere værker udløser rabat. Skriv til os, hvis du er interesseret i at købe flere værker f.eks. til en kunstforening eller en virksomhed. NB: Virksomheder kan fratrække udgifter til ny kunst ifølge Skats regler. Læs mere her.
FORTRYDELSESRET
Fortrydelsesret. Du har 14 dages fortrydelsesret, og du har almindelig reklamationsret i 2 år. Se retningslinjer for fortrydelse af køb under Reklamation og fortrydelse af køb.
VÆRKBESKRIVELSER
Værkbeskrivelser og værkfotos. Skitsers proveniens er i hovedreglen sværere at fastsætte end f.eks. malerier, da de sjældent er signerede, og det gælder også værkerne hos Skitsehandlen. Alle skitser, tegninger, tryk m.m. er beskrevet, afbildet og affotograferet efter bedste evne. Hvis det skulle vise sig, at der er væsentlige fejl eller mangler i beskrivelsen af værket - herunder tilskrivning - er kunden berettiget til at få annulleret købet, tilbageført den totale købssum eller få et forholdsmæssigt afslag i prisen.
Vi tager forbehold for trykfejl og mindre fejl i beskrivelserne og kunstnerbiografierne. Det kan også forventes, at skitsernes nuancer og farvetone kan være anderledes end billederne her på siden. Du har naturligvis ret til at fortryde dit køb uden begrundelse inden for 14 dage, så længe dit køb kommer retur i samme stand.
Fotos af værker i rammer er vejledende. Flere fotos af indrammede værker på hjemmesiden er digitalt indrammede og skal tjene til at vise, hvordan skitsen kommer til at se ud i ramme. De fleste værker bliver først færdigindrammet ved bestilling. Hvis du ikke mener, at rammen svarer til dine forventninger, kan du benytte din 14-dages fortrydelsesret.
KLAGER
Skitsehandlen er en lille nicheforretning, hvor kundernes tilfredshed har høj prioritet. Vi vil gøre vores bedste til at imødekomme klager. Skriv til os via kontaktformularen her eller via e-mail-adressen nederst, hvis du er utilfreds med vores service her på siden eller ved levering.
Theis Vallø Madsen,
indehaver.
CVR-nummer: 39113368
E-mail: info@skitsehandlen.dk