CHRISTIAN LEMMERZ

FRACASO

2. November — 1. februar 2024

Christian Lemmerz’ udstilling “Fracaso” viser en ny serie små dagbogsmalerier fra de sidste fire år. “Fracaso” er spansk og betyder fiasko, uheld eller sammenbrud.

fracaso

CHRISTIAN LEMMERZ

“Disse billeder er blevet skabt som en slags dagbog. Under coronaepidemiens nedlukning begyndte jeg at male hjemme ved vores spisebord. Faktisk ved jeg ikke, hvad de afspejler eller hvad jeg vil med dem. De opstod mere fra en impuls. De fleste af billederne blev før eller siden gentagne gange malet over eller ødelagt. De billeder, der er udstillet her, har mærkeligt nok overlevet.”

Christian Lemmerz. Foto: Petra Kleis.

om kunstneren

christian lemmerz

Christian Lemmerz (f. 1959) er født i Kahlsruhe i Tyskland. Han er klassisk uddannet på kunstakademiet i Carrara, Italien, hvor han lærte at bearbejde marmor i billedhuggertraditionen fra antikken og renæssancen, og han afsluttede sin uddannelse på Kunstakademiet i København, hvor han blev en del af 1980’ernes eksperimenterende kunstmiljø med “De Unge Vilde” og ”Værkstedet Værst”. Christian Lemmerz blev kendt i offentligheden, da han udstillede rådnende grisekroppe på Esbjerg Kunstmuseum, men senere vendte kunstneren tilbage til sit klassiske udgangspunkt, da han udstillede skulpturer i Carrara-marmor på ARoS i 2010. Først ved nærmere eftersyn så gæsterne, at den hvide skulpturers kroppe var vansirede og lemlæstede af krig, overgreb og terror.

Kunstnerens skulpturer, malerier og værker på papir findes på en række kunstmuseer, bl.a. på Statens Museum for Kunst, ARoS og Ny Carlsberg Glyptotek.

kontakt os.

Skriv til os, hvis du ønsker at få tilsendt udstillingens værkliste, når den er klar.

info@skitsehandlen.dk
+45 28582324